Tid: 13. 30.
Dato: 6 december.
Sted: Petronia night club.
Omgivelser: Dansene og fulde mennesker.
Påkldning: http://brahsome.com/wp-content/uploads/2009/02/megan-fox-mtv-awards.jpg



Det var en stressende mandag aften, folk havde jagtet Nitaki som sindsyge hun havde aldrig været udsat for noget lige så slemt som dette. Det var blevet endnu værre efetr at hun var blevet en filmstjerne, så hun kunne nu ikke leve sit liv som en normal kvinde, selvom hun virkelig gerne ville det. Det var heldigt at folk der sad på baren ikke vidste det, men det var nok bare fordi at de var fulde.
Når hun sad og stirrede lidt " To Cult Shakere, Tak" Sagde hun og fandt sin pung frem som lå nede i hendes taske.

Påklædning: En hvid skjorte, som er lidt åben foroven. Et par mørkegrå bukser og et par almindelige sko

Marcus synes da godt nok at det var tidligt at blive fuld på efter hans mening, klokken var jo kun omkring halv 2 og det var ikke der at man plejede at drikke sig pisse stiv. Men det måtte de jo selv om, bare Marcus ikke skulle tage sig af dem, så længe han ikke kendte personerne. Han sad i baren og havde bare bestilt en almindelig cola da han ikke lige gad alt det der alkohol pis. Han tog en lille tår af den, da han så at en ny kvinde kom op i baren og han løftede det ene øjenbryn da hun åbenbart var vampyr. Han havde skam godt set hende i fjernsynet, men tog sig ikke så meget af det. Da det sikkert i forvejen var meget hårdt.

// Undskyld jeg kom til at skrive aften//

Nitaki kiggede lidt rundt da denne efter middag havde skræmt hende, men det var heldigt at ingen fra tv eller noget ikke vidste hun var vampyr, men jov hendes instruktør vidste det da han selv var en dæmon. Hun drak en tår af sin Cult Shaker " Ad " sagde hun da hun aldrig havde smagt så hun havde bare lyst til at prøve det.
Hun kiggede ned på sit tøj og kiggede så hen imod en fyr som havde siddet der et stykke tid " Heej " sagde hun og smilte til ham.

Marcus kunne ikke lade være med at grine lidt inde i sit hoved, da han hørte hvad vampyren sagde og smilte bare lidt over det, men tog ellers en tår af sin cola og stilte den på bordet igen. Han var glad for at folk ikke genkendte hans ansigt når han gik i byen, fordi han var jo forfatter, men satte aldrig sit eget billede ind bagerst eller foran i bogen. Han smilte lidt ved tanken igen, og var lige ved at tage en tår af sin cola igen, da han hørte en kvindestemme snakke til ham og vendte roligt sit blik imod hende. Marcus smilte venligt og nikkede lidt, "davs" hilste han roligt og fik så endelig taget en tår af sin cola igen og vendte så blikket på kvinden igen, og ventede tålmodigt på hvad det var hun ville.

//Er ikke verdens undergang, det er helt okay (; //