Dato :: Irl
Årstid :: Efterår
Dag :: Søndag
Vejr :: Mildt tusmørke
Sted :: Skoven
Tid :: 16.30
Omgivelser :: Træer 0o

Nora sad på en lavt siddende gren.
Hun pressede hænderne mod tendningerne,
for at minske den smerte
der voksede i hendes hoved
mens hun prøvede at huske.
Hun prøvede at bryde igennem den sorte mur af glemsels
der afskar hende fra hendes fortid.
Tårer pressede sig ud mellem hendes
sammen knebne øjenlåg
selv om hun forsøgte at holde dem tilbage.

Alec gik lalleglad, gennem skoven. Hun legede en barndomsleg, hvor det gik ud på at rører alle træerne på ens vej.

Nora hørte hende ikke,
men pressende hænderne
mod tendningerne.
Hun lænede hovedet mod træets solide stamme
og sukkede.

Alec stoppede brat op, da hun blev kendt ved en andens tilstedeværelse. hun 'lugtede' lidt og fandt ud det var en Engel. *Hvem...?*

"Nora"
svarede hun sukkende.
Hun havde hovedpine og
var for engangs skyld
ikke særligt selvskablig

Hun lød gennem skoven for at finde personen(Hun er langt væk fra Nora i øjeblikket).

Hun sukkede og lukkede øjnene.
Hun gad ikke engan rejse sig fra den lavtsiddende
gren hun sad på.
Hun lod Alec komme til sig og
masserede sine tendinger

Alec begyndte at kunne se en person, nok Englen, Un lød lidt nærmere. Hun stoppede op, hun ville ikke komme brassende.



//Skal logge af nu... Skrives//

Hun sukkede svagt.
"Du er opdaget."
sagde hun halvhøjt
for at blive hørt.
Hun holdt øjnene lukket og vendte sig ikke
mod Alec

"Åhh... Undskyld" hun kom til at grine af den akvat situation, kom fandt hurtigt ud af det var det forkerte tidspunkt, og tav. Alec gik nervøst nærmere.


//Sorry, skal logge, skrives vi??//

HUn sukkede svagt
og rystede stille på hovedet.

//Jep^^//

Alec kunne ikke lide at virke uviden, så hun ville prøve at undgå at lade sig overraske!

Nora tørrede de få tårer omkring
øjnene væk og fjernede så hænderne fra hovedet.
"Hej igen Alec."
sagde hun og sendte hende et lille smil.

"Hvad græder du for?" Hun spørgte forsigtigt.

"Det ikke noget"
svarede hun og rystede på hovedet.
Hun smilede stille for at understrege sine ord.

"Jo, hva er det??" Alec var nysgerrig. Hun tænkte sig lidt om "Gør det noget jeg spørg??".

Hun sukkede svagt.
"Fordi jeg har ondt i hovedet.
Og ja, jeg ville sætte stor pris på
hvis du gad stoppe med at spørge
ind til det."
svarede hun lettere irreteret.

"Undskyld!" Alec kunne mærke Noras irritation. Hun blev selv lidt sur, og det kunne ses i hendes ansigt.

Hun sukkede lidt over sig selv.
"Undskyld mit dårlige humør...
Jeg er bare ikke synderligt selvskabelig,
lige nu."
sagde hun i en undskyldende tone,
og rejste sig fra grenen.

Alec kiggede op på en af de vedsiden stående træer og målte det med øjne. Der var en gren i 2 meter højte, elegant i en glidende bevægelse var hun på højte med Nora. "Gør ikk' noget, har selv nemt til at nlive sur".