Dato : 19. oktober
Årstid : efterår
Dag : mandag
Vejr : koldt og bæsende
Sted : Sheria Hight School
Tid : 12:36
Omgivelser : Elver som spiser i kantinen

Shita sad ved at runt bord i kantinens hjørne og vadede en ske rundt i sin dessert bestående af en "sund" yogurt.
"Heiii Shishi," råber en pige ved navn Clara fra Shitas klasse og sætter sig overfør hende. "har du hørt det? Kasper og Laura fra 9. har slået op! Kasper er bare så lækker!" Clara virkede helt oppe og kører over det, *heldige menneske,* tænkte Shita *du behøver ikke være bekymret om at blive slået ihjel af dæmoner, du skal bare tænke på om dit hår sider perfekt.*
"Shishi!" sagde Clara irreteret og baskede med en hånd for hendes ansigt, "hører du efter?"
"øhh jeg," sagde Shita og vågnede fra sin lille drømme verden, "hvad?" Clara nåede kun lige og åbne munden da en høj stærk mørkhåret fyr afbrød hende.
"Hei Shita, hvorfor farvede du dog dit hår blåt?" sagde han og lænte sig op af muren, "vis du farver det blond tager jeg dig med i byen."
"Nej tak Kapser," savrede Shita irreteret, "måske ville jeg farve mig blond, vis du lovede ikke at tage mig med."

Evelyn kedede sig, og besluttede sig for at kigge til High school'en. *Fedt, de har frikvarter* tænkte hun. Hun stod i udkanten af skoven, som lå lige ved siden af skolen. Der kom et vindpust, og en skarp, kendt lugt kom direkte imod hendes ansigt. Hun kiggede grundigt på skolens elever, og ledte efter en der passede til den velkendte duft. En engel. Hun fik øje på en blå-håret pige, som så anderledes ud end de andre. Pigen så irriteret ud. Det virkede som om den mørkhårede fyr, havde sagt noget han ikke skulle have sagt. Evelyn fik lyst til at drille ham lidt. Hun så et glad vand stå på bordet, og fik det tilfældigvis til at vælte ud over ham. Hun grinede lidt af sin egen joke, som egentlig var ret plat.. Men drengen så ikke ud til at være glad for hans våde bukser, og det gjorde Evelyn endnu gladere. Det var længe siden hun sidst havde været glad..

*hvem?!* tænkte Shita forskrækket og så vildt rundt.
Men hun kunne ikke se nogen, hvilket ikke undrede hende, vis det var en eller anden som gemte sig i skoven, så var vinden på han/hun's side. *pokkers!*

Evelyn så at den blå-håret pige kiggede forvirret rundt, og små-grinte for sig selv..
Hun hviskede lavt, "jeg er en af samme slags som dig..", og hun sendte hendes hvisken videre med vinden, og håbede på at pigen hørte hende..

ryu lagde mærke til de to engle mens han sad og spiste sin budding. han opdagdede at den ene var shita, men han kendte ikke den anden. han lod vinden give los, for han ville se om den anden engel, kunne spore ham. hvis ikke, så ville hun være ude af træning.

//Give los?//

//ja, et udryk jeg bruger nogle gange. ligesom at give en hund lov til at løbe, hvis man er på en mark.//

// Nårh, sorry i; //

Evelyn mærkede et vindpust imod hende - som vil sige at det ikke var hende selv der havde sendt det.. men hvem?
Hun var overrasket over at hun ikke var den eneste der have en speciel connection med vinden, og kiggede forvirret rundt..
"Hvem?", hviskede hun, og pustede det ud mod eleverne.

"mig." ryu stod bag evelyn. han var liidt overrasket over at se en engel, i high school. på den anden side, han var selv engel, det samme var shita. og rey var jo varulv, så måske ikke så mærkeligt alligevel?

Evelyn vendte sig forskrækket om..
"Oh God! Du må ikke forskrække mig sådan!", sagde hun hurtigt med skinger stemme.
Hun kiggede på drengen der havde forskrækket hende.. Hun kunne lugte at han også var en engel.
Hun kom i tanke om, hvor dum hun måtte have lydt, og sagde "Undskyld, men jeg blev bare så forskrækket..", og kiggede ned i jorden.
Normalt ville man ikke synes at det var hende der skulle sige undskyld, men hun følte skyld over alt. Hun syntes også at hendes stemme lød forkert? måske fordi hun ikke havde snakket med nogen i flere måneder. I det mindste kunne hun stadig tale, men hun så nu ikke det som en særlig god ting..

"du siger undskyld?" ryu så undrende på hende. *burde det ikke være mig der...?* han lo en lille smule. "det er mig der burde sige undskyld."
han bukkede for hende. "ryu, det er mit navn." han rakte en hånd frem til hilsen.

Hun førte langsomt hendes øjne op og kiggede undrende på ham.. "Eh.. hej..", sagde hun. *Hold da op.. Måske får jeg en ny ven.. - Ikke ha` for mange forventninger*, diskuterede 2 stemmer inde i hendes hoved. "Evelyn Juliet May Adolph", sagde hun til ham, med formel stemme. Hun smilede prøvende til ham..

han gengældte smilet. *hurra, en ny ven, tror jeg...* "du må undskylde at jeg forskrækkede di..." ryu kiggede hende over skulderen og så et par sports-idioter der var ved at smide hans budding på gulvet. "NEJ! IKKE MIN BUDDING!" råbte han. han løb hen mod dem og nåede lige at gribe buddingen inden den røg på gulvet. "sports-kegler, lad min budding være i fred!" han var godt vred over det. så vred, at han lossede den ene over benet da han rejste sig. "ingen røre ved min budding!"

han gengældte smilet. *hurra, en ny ven, tror jeg...* "du må undskylde at jeg forskrækkede di..." ryu kiggede hende over skulderen og så et par sports-idioter der var ved at smide hans budding på gulvet. "NEJ! IKKE MIN BUDDING!" råbte han. han løb hen mod dem og nåede lige at gribe buddingen inden den røg på gulvet. "sports-kegler, lad min budding være i fred!" han var godt vred over det. så vred, at han lossede den ene over benet da han rejste sig. "ingen røre ved min budding!"

Hun grinede lavmælt af hans reaktion. *Hmm, han kan vidst godt lide budding*..
"Det gør ikke noget..", hviskede hun, smilende og pustede det over til ham.

ryu var kommet ind i et slagsmål melle de to sports-knolde. "ok, tak for tilgivelsen." sagde han til hende. han var godt igang med de to drenge. han brugte også liidt beskidte tricks. vinden hjalp lidt til, han fik det bare til at se ud som om han slyngede dem rundt. "så håber jeg at i fatter det: man rør ikke ryu's budding!" han lod dem falde ned igen.

"Jeg er jo ikke en engel for ingenting", sagde hun stor-smilende.. Hun overvejede om hun skulle hjælpe ryu, men tænkte at han nok selv ville spørge, hvis han havde brug for hjælpen.

// Logger nu, og kommer nok først på igen, på torsdag ;s' //

Kasper røbte til spots fyrende at de ikke kunne lade sig få tæsk så nemt af et stankel ben, og rettede så opmærksomheden mod Shita igen, "tænk over mit tilbud, husk på: et tilbud fra mig er et tilbud fra himmelen selv." Hans tog hende hånd og kyssede den blit, hvilket nær havde fået Clara til at besvime.
"du vrøvler!" sagde Shita irretret og slog hans næse så hårdt at han fik blodnæse, "et tilbud fra dig, er et tilbud fra nået være end min herre Lucifar, så hellere kysse stankel benet!" hun gik irreteret over mod Ryu, og lod Kasper side måbende tilbage.

//ok ses, faldt vist lidt i søvn...hehe//

Evelyn holdte både øje med ryu, men også den blåhårede pige, som hun endnu ikke kendte navnet på.. Hun så i hvert fald stærk ud, eller også var ham den mørkhårede dreng, bare slap..

//Haha, det er helt okay//